Historien om koret

Hvorfor kalder vi os ”Stork Ejlænders”?:

I ”gamle dage”, da skibe var af træ og mænd var af stål (– nu er det omvendt), og hvor en meget stor del af øens mandlige befolkning sejlede langfart med sejlskibene, sejlede en del også indenrigsfart. Sent efterår lagde skibene op, fordi fjordene frøs til og fordi afmærkningen til søs dengang var sparsommere end nu eller helt blev inddraget for vinteren. Så tog de Fanø søfolk af sted (ligesom storken) hjem til øen og kom igen næste forår.

Hvornår begyndte det?
Shantykoret startede i det små i 1993/94, hvor en kreds af øens etablerede musikere og musikinteresserede begyndte at synge shanty. Men interessen fik først tilstrækkelig gennemslagskraft den 24. oktober 1998, da 5 personer fik trommet sammen til en shantysang under en form, som har været bæredygtig lige siden.

Fanø Ugeblad skrev dengang:

Hvem er vi, som gider synge shanties?
Vi er en samling voksne mænd i vores bedste alder med en kærlighed til havet og livet på søen. Vi samles året rundt så mange som gørligt, hver fjortensdag i Marineforeningens lokaler i Nordby. Her øves i godt to timer.

Hvorfor gør vi det?
Vi synger for vores egen fornøjelses skyld – helt og holdent. Vi synger ikke for at underholde. Måske synger vi også for at pleje en tradition, for på Fanø har man flere museer og bygninger, hvor man kan se på ting fra Fanøs fortid. Man har også levende foreninger, hvor man kan gøre de samme ting som vore forgængere. Man kan danse folkedans, spille Fanømusik, sejle med everten Rebekka eller synge shanties som på sejlskibene.